RakeRider

PotRaiser lukker på Entraction

Skrevet den 3. oktober 2010 af admin

Posted i Poker Nyheder | Kommentarer lukket til PotRaiser lukker på Entraction
Tags: ,

Først og fremmest så har Rakeriders.dk aldrig henvist en eneste spiller til PotRaiser. Vi arbejder ganske enkelt ikke sammen med pokerrum, som har en udgiftspolitik der set fra et forretningsmæssigt synspunkt ikke er en bæredygtig politik. Grunden til at vi informerer om denne sag er, at vi mener den har principiel karakter i forhold til forholdene i spilleindustrien og fordi vi har en forventning om at op til 200 mindre pokersider lukker ned indenfor det kommende år.

Ukendt grundlag

Om PotRaiser er blevet smidt ud fra Entraction på grund af at de har brudt netværksreglerne eller om Entraction har lukket for PotRaiser af andre grunde skal vi lade være usagt. Faktum er dog at nettet flyder med historier om spillere som har haft store rakeback aftaler på Pot Raiser og som nu står i en situation hvor det er uklart hvor spillernes penge egentligt befinder sig.

Rakeriders har intet mod PotRaiser eller folkene bag. Vi har til gengæld noget mod at der tilbydes rakeback aftaler som man ved nærmere eftertanke godt kan regne ud ikke er holdbart i længden. Der er adskillige eksempler på at spillerne har mistet penge hos pokerrum som giver store aftaler og det nærmer sig efterhånden 40 pokerrum som er gået nedenom og hjem af samme grund. Alle disse sager har efterladt spillere med en syngende økonomisk lussing.

Forsigtighed med rakeback

Et regnestykke som måske kan give et lidt bedre billede af hvorfor du som spiller, skal være afsindig forsigtig med at tage mod en rakeback aftale på 50-60%. Et pokerrum har kun et sted at tjene penge, nemlig på raken hvilket betyder at raken udgør 100% af indkomsten.

Ser man på udgiftssiden af en pokerforretning er der masser af posteringer som skal betales. Nedenstående er ikke en udtømmende liste men er et rigtigt godt billede af hvilke udgifter et pokerrum egentligt har.

Software Licens: 15%-20%
Omkostninger ved spiller transaktioner: 6% af raken
Omkostninger til netværk promotions: Gennemsnitligt 3%
Omkostninger til tab på spillere: 1%
Omkostninger til affiliates: 5%-15%
Omkostninger til rakeback: 50%-60%
Dertil kommer lønninger, revision, gaming licens, skat på indtægt hvis licens på Malta, support og meget andet.

Ovenstående viser at minimumsudgiften er 80% og maksimum 105% alene i de kendte omkostninger. Det giver absolut ingen mening at et pokerrum har så højt et udgiftsniveau og alarmklokkerne bør ringe afsindigt hos en spiller som mødes med et stort tilbud.
Det anbefales at spille hos store sider eller sider som ikke har egen cashier og hvor pengene er sikret hos et uvildigt selskab. Samtlige de rum vi lister på Rakeriders.dk har alle opfyldt de kvalitetskrav vi stiller til partnere og der er ingen af disse rum som har en udgiftspolitik som får vores alarmklokker til at ringe.

Rakeriders.dk kan desværre ikke hjælpe spillere som er kommet i klemme i PotRaiser sagen da vi intet kendskab har til folkene bag pokerrummet og aldrig har haft en samarbejdsaftale. Det anbefales at tage direkte kontakt til folkene bag siden. PotRaiser har fremlagt adskillige erklæringer på hjemmesiden, men der er endnu ikke erklæring om hvor spillernes penge egentligt befinder sig og endvidere er påstanden om at de åbner på et nyt netværk heller ikke bekræftet på nuværende tidspunkt.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler spillere til altid at benytte sig af store affiliates med ordentlig support. Mindre affiliates skal lave lidt lommepenge og går ofte efter at skrabe flest muligt procenter sammen, da det er den eneste måde de kan konkurrere på. Der er en vis risiko for spillere i forhold til den forretningsstrategi og en mistet bankroll er altså en katastrofe i forhold til at acceptere et lidt lavere rakeback niveau.

Rakeback er godt- for meget rakeback er og bliver en risiko da det ikke hænger sammen økonomisk for de sider som tilbyder dette.