RakeRider

Ny sejr til Jonas Klausen ved EPT Copenhagen

Skrevet den 25. februar 2012 af admin

Posted i Poker Nyheder | Kommentarer lukket til Ny sejr til Jonas Klausen ved EPT Copenhagen

Fårene er efterhånden ved at være skilt fra bukkene ved EPT Copenhagen Main Event, men imens de eliminerede spillere har taget deres daglige gang på Casino Copenhagen har der også været plads til en 15.000 kroners turnering. Der var dog ingen der for alvor kom tæt på Jonas Klausen i denne event, og efter en kort heads-up duel kunne danskeren rejse sig som velfortjent vinder. Med denne nye triumf kunne Jonas Klausen gå op til kassen og hente 373.000 danske skattefrie kroner, og det er ganske enkelt en fremragende bedrift.

Måske starten til noget større

Med et en udbetaling af den størrelse som kom ud af sejren ved denne event, kan man kun gisne om hvorvidt at dette er starten på flere store resultater fra Jonas. Han har igennem årene vist særdeles høj klasse både inden for live og online turneringer, og mon ikke at hans form er ved at være tilbage i den bedre ende når sådan en sejr finder sted. Det blev dog ikke til nogen større succes i Main Event hvor Klausen røg hurtigt ud, men det gør som sagt heller ikke noget når man kan score knap 400.000 kroner på andre måder.

Deal blev indgået

Inden at sejren kom i hus for Jonas, blev der dog indgået en deal da han kom heads-up med canadieren Samuel Chartier. De to spillere beregnede sig frem til at taberen ville få 300.000 kroner ligeud, imens at vinderen ville få de 373.000. Heldigvis var det som bekendt Jonas der trak det længste strå, og mon ikke at han er godt tilfreds med sejren uanset om han kunne have vundet en anelse mere hvis aftalen ikke var indgået.

Stort tillykke til Jonas med den store sejr, og må 2012 byde på endnu flere af denne slags!