RakeRider

Full Tilt Poker med ny licens

Skrevet den 30. juni 2011 af admin

Posted i Poker Nyheder | Kommentarer lukket til Full Tilt Poker med ny licens

Der spekuleres over mangt og meget disse dage i forhold til Full Tilt Pokers mulighed for overlevelse. Fakta er dog at ingen rigtigt ved noget andet end dem som styrer Full Tilt og alle andre udtalelser må betegnes som gætterier. Senest er pokerverdenen begyndt at snakke om at Full Tilt Poker vil flytte fra Alderney og enten operere uden en licens eller forsøge at få en licens fra Kahnawake. Dette virker dette som en plan som kommer til at gøre mere skade en gavn.

Finansielle problemer for Full Tilt Poker

Først og fremmest så begynder flere og flere spillere at forstå, at Full Tilt Poker har finansielle problemer. Det har selvfølgeligt længe været kendt på diverse forums men i og med at softwaren nu har været utilgængelig i over 1 døgn, så vil flere og flere undersøge baggrunden og dermed blive klar over, at sikkerheden omkring indeståender er ikke eksisterende. Med en kæmpegæld til de amerikanske spillere som ikke har kunnet indfries indtil videre, begynder det at være mere end tvivlsomt om Full Tilt Poker kan honorere andre spilleres hævninger.

Såfremt Full Tilt Poker åbner igen med Kahnawake licens vil det være ensbetydende med massive cash-outs. Disse massive hævninger må antages ikke at kunne honoreres som situationen er lige nu.

Problemer med processors

Moneybookers har allerede meddelt at de ikke vil samarbejde yderligere med Full Tilt Poker. Selvom offentligheden ikke har fået den fulde historie, så indikerer Monebookers dog, at de ikke vil tillade at deres kunders penge bliver sendt direkte i løvens hule. Uden en licens fra en velrenommeret stat/land og med alle de verserende rygter, så vil langt flere payment processors følge trop for at beskytte dels deres eget ry og rygte men også kundernes penge.

Reelt kan Full Tilt Poker genåbne men uden mulighed for at kunne modtage indskud medmindre de gør brug af dubiøse firmaer, hvor omkostningen for at lave indskud er langt større end ved at bruge normale payment processors.

Full Tilt er dermed i en situation hvor de skal udbetale massivt og samtidigt ikke rigtigt kan få penge ind. Alt i alt en rigtig dårlig situation. Såfremt Full Tilt Poker ikke finder en løsning på denne problemstilling er de færdige uanset.

Løbende omkostninger

Da Party Poker i 2006 besluttede at forlade USA kostede det firmaet i omegn af $250 millioner. Tilsvarende skulle Sportingbet bruge omkring 34 millioner dollars for at afvikle deres aktiviteter (valgt at sælge for $1). Man kan kun gisne omkring omkostningen for Full Tilt Poker, men det er ikke småpenge der snakkes om og samtidigt gik indtjeningen fra de amerikanske spillere jo direkte i 0. Dermed har Full Tilt skullet afholde et ton af udgifter til lønninger, kontorfaciliteter, allerede bestilte reklamekampagner og meget andet samtidigt med at indtjeningen blev ca. halveret.

De faste udgifter er altså de samme i en lang periode, og dermed drænes kassen hurtigt for midler når indtjeningen går så drastisk ned som den gjorde hos Full Tilt Poker efter d. 15. april.

Ry og Rygte

Siden Blajck Friday d. 15. april 2011 har Full Tilt Poker faktisk kun udmærket sig på et punkt. Nemlig ikke at informere om noget som helst. At efterlade ens kunder i uvished er en fantastisk fejl som er begået, men måske har Full Tilt ikke haft andre muligheder.

Det blev hurtigt klart at de amerikanske spillere ikke sådan lige fik nogle penge. Det kunne Full Tilt Poker have klaret i en håndvending ved at melde klart ud at deres bankkonti var blevet låst og at ting ville tage tid. Tavsheden omkring dette skyldes derfor med al sandsynlighed at pengene rent faktisk ikke var i disse konti og at Full Tilt teknisk har været insolvente i en længere periode. Utrolig nok har tavshed formodentligt været en langt bedre strategi end sandhed—dette i håbet om at finde investorer som kunne indfri de skylder balancer til spillerne.

Investorer

Det er utænkeligt at der findes en investor, som på nuværende tidspunkt vil købe dele af selskabet. Full Tilt er færdige, deres ry og rygte er skadet i den grad og på nuværende tidspunkt er det bedst tænkelige scenario for dem at der kommer en redningsaktion fra nogle i industrien som overtager hele butikken. Det kan ske at dem som redder Full Tilt gør en fantastisk handel, men det er ikke længere Full Tilt som kan diktere prisen på deres forretning. For alle handler det om, at folk som har penge til gode får betaling og ikke om hvorvidt Full Tilt Poker er det ene eller andet værd.

Kahnawake licens

Gennem tid har Kahnawake vist igen og igen at de ingen moralske skrubler har omkring dem som tildeles licens. Skulel de tillade Full Tilt Poker at operere under en licens til trods at en anden licensudsteder har vendt tommelfingeren ned, så bør samtlige spillere boykotte samtlige licenshavere i Kahnawake. Det er utroværdigt det som foregår og der skal maksimalt pres på licensudstederne for at de kan forstå at spillerne ikke finder sig i at blive snydt og bedraget.

Aftale med Department Of Justice

Efter Black Friday indgik Full Tilt Poker en aftale med DOJ for at få deres Fulltiltpoker.com domæne tilbage. Aftalen kendes ikke i enkeltheder men en del af den officielle udtalelse var at FullTilt fik hjemmesiden frigivet således at de amerikanske spillere kunne betales. En omgåelse af denne aftale tror jeg får fatale konsekvenser for fulltilt som igen kommer til at se Deres .com domæne inddraget. Sker dette er de helt og holdent færdige og der findes ingen redning.

En flytning af licens fra Alderney til Kahanwake vil efter al sandsynlighed afføde dette tiltag fra DOJ og FullTilt vil være nødsaget til at bruge .eu domænet hvilket sandt at sige er en umulig tanke at re-brande til.

Løsning

Reelt er der ikke nogle fantastiske løsninger tilstede for ejerne af Full Tilt. De bør indse at dette er en uholdbar situation og få solgt til bedst mulig pris. Personligt tror jeg at der findes købere, men at det er bagmændene bag Full Tilt, som ikke vil indse at deres engang så værdifulde forretning rent faktisk er i ruiner og prisen derefter. Tiden er kommet til at få lavet den bedst mulige handel som sikrer ansatte og spillere deres tilgodehavender.

Hvis Full Tilt opfører sig anstændigt så er der håb for alle.