RakeRider

Alderney tager Full Tilt Pokers licens

Skrevet den 29. juni 2011 af admin

Posted i Poker Nyheder | Kommentarer lukket til Alderney tager Full Tilt Pokers licens

For få minutter siden oplyste Alderney Gambling Control Comission at de har taget Full Tilt Pokers licens med øjeblikkelig virkning. Afgørelsens ordlyd indikerer at Full Tilt Poker har forbrudt sig på afgørende punkter mod reglerne i Alderney.

Uvist om de skifter licens

Om Full Tilt Poker formår at skifte licens til enten Kahnawake eller Costa Rica førend de må lukke ned for softwaren er stadig uvist, men uanset så er den sidste rest af tillid forsvundet efter at Alderney har taget et så drastisk skridt mod Full Tilt Poker.

Det kommer til at have massive konsekvenser for Full Tilt at de må opgive Alderney licensen. Først og fremmest er det nu ulovligt for dem at reklamere i England, men derudover er deres allerede eksisterende finansielle problemer nu langt sværere at løse. En formodet gæld til amerikanske spillere på godt 150 millioner dollars, en licens i en tvivlsom stat og en over næsen fra en respekteret Gaming Licens udsteder er nok ikke noget som tiltrækker investorer med rent mel i posen.

Lad være med at spille lige nu

Det kan selvfølgeligt under ingen omstændigheder anbefales at spille hos Full Tilt Poker og det skal på det bestemteste frarådes at indsætte penge hos dette selskab.

En mere gennemgribende analyse publiceres i løbet af i dag men sikkert er det at Full Tilt Poker er i alvorlige problemer i disse minutter og kæmper for deres overlevelse.